Toft Administration i Roskilde søger en ejendomsadministrator
Vi har en alsidig portefølje af foreningskunder og udlejningsejendomme og søger en medarbejder, der har interesse for at yde den bedste rådgivning til bestyrelse/ejer med øje for ejendommen som helhed. Du samarbejder med 7 dygtige kollegaer i en administration som vokser og hele tiden søger at levere den bedste administration og drift til vores kunder.
Jobbet indeholder ansvar for kontakt med bestyrelser, ejere og beboere samt afholdelse af generalforsamlinger. Opgaverne er mangeartede, da du vil skulle hjælpe med alle de opgaver, som skal varetages i forbindelse med administration af en ejendom og du vil få mulighed for at påvirke udvikling af processer og procedurer for ejendomsadministrationen.
I rollen som ejendomsadministrator vil dine arbejdsopgaver omfatte alt, hvad der skal til for at få administrationen til at køre.
Du vil have mulighed for selv at påvirke dine arbejdsopgaver.
Som person leverer du kvalitet og service på højt niveau, og du sikrer tilfredse kunder samtidig med, at du skaber værdi for kunderne.
Er du vores nye ejendomsadministrator?
- Den ideelle kandidat har mange års erfaring med ejendomsadministration
- Du er selvstændig, struktureret og interesseret i at være del af et innovativt team
- Kan varetage generalforsamlinger
- Du har en god regnskabsforståelse og er vant til at arbejde med tal og afstemninger
- Har du kendskab til Unik Bolig vil det være en fordel
- Du er indstillet på at løfte i flok og hjælpe kollegaer, når der er behov for det
Send os din ansøgning
Kunne du tænke dig at være en del af et professionelt team, hvor vi har det godt med hinanden, så send os din ansøgning på hal@toftadm.dk.
Hvis du ikke opfylder alle ønsker, så prøv alligevel. For den rette ansøger er vigtigere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Toft på telefon 70 27 41 27 eller via mail til hal@toftadm.dk. Vi indkalder til samtaler løbende og stillingsopslaget bliver lukket, når vi har fundet den rigtige kandidat til jobbet. Alle henvendelser behandles med fuld diskretion.